Jeg har her - mest efter hukommelsen - prøvet at opsummere lidt fra året der gik.
Det har været et lidt stille år i Bumserne.
Mest p.g.a. Covid 19 som især i begyndelsen af året gav ret barske restriktioner, som nok har afholdt nogle fra at slå længere ture op og fra at deltage i ture.
Spontanturene har jævnligt haft deltagelse af 2-8 deltagere. Men der var nok lidt stille omkring disse ture i de 2 måneder, hvor vores formand Jes, som normalt indkalder til disse, roede Danmark Rundt.
David har dog, (somme tider med lidt kort varsel ;-)), indkaldt til flere ture i den periode.
Og Ja... Vi har haft 2 medlemmer, Jes Wested og Henrik Felding, som har roet Danmark Rundt og derved erhvervet det Rød-Hvide Bånd.! Godt gået (roet)!
De havde deres vejrproblemer og var flere gange indeblæst - især på vestkysten, så turen tog 2 måneder, så man må virkelig tage hatten af for deres vedholdenhed.
Henrik har skrevet en rigtig fin artikel om turen. Læs beretningen her eller under "Turberetninger".
Svømmehallen er som vanligt populær og giver gode muligheder for leg, redning og selvredning. Desværre var vi - igen pga. Covid-restriktionerne - nødt til at aflyse et par tider i begyndelsen af året.
Tingmøde og Julekomsammen blev afholdt med et fint antal deltagere, Covid taget i betragtning.
Forhåbentlig bliver der i 2022 lidt bedre styr på Covid-situationen, så vi kan mødes under mere normale forhold.
Vi håber at vi i 2022 kan arrangere de ”vanlige” ture, som eks. "Fur rundt" - evt. med en overnatning - "Helgenæs rundt" og "Løvfaldstur" på Silkeborgsøerne, men alt afhænger jo af vejr og vind og Covid.
Nå nok om den skide virus!
Husk at alle er velkomne til at indkalde til/foreslå ture i vores Facebook-gruppe. Både længere ture og spontanture.
GODT NYTÅR TIL ALLE - Vi ses på vandet!!
ARKIV
Viser nyheder fra december 2021